Pædagoger i Baltorp og Hedegården arbejder på alle strenge

Samarbejde gavner samspil

Udvalgte pædagogiske medarbejdere og ledere fra distrikt Hedegården og distrikt Baltorp har netop gennemført første modul ud af tre i kurset: Forældre på alle strenge, som løber til marts 2024. 

På kursusforløbet forholder man sig til 12 temaer (også kaldet strenge), der kan bidrage til samspillet mellem forældre og børn. I første modul arbejdede de med de første fire af de tolv strenge, herunder ’Når hjernen vokser og udvikler sig’, ’Livets rammer og rytmer’, ’Nysgerrighed, opmærksomhed og spejling’ og ’Hverdagens afstemninger og fejlafstemninger’. Strengene og deres delelementer bygger på en forståelse af, at den interaktion og de relationer børn indgår i er afgørende for udviklingen af deres personlighed og identitet. Det har betydning for deres sociale og personlighedsmæssige færdigheder, og i sidste ende muligheden for kompetenceudvikling senere hen i livet. 

Ved at samarbejde med forældrene om at udpege og arbejde med forskellige elementer i strengene, som man ser et behov for at få styrket, vil man kunne skabe de bedste forudsætninger for barnets videre færd i livet. 

Fælles kobling til Sammen om børn

Arbejdsmetoderne og indholdet i Forældre på alle strenge er oplagt at tænke ind i arbejdet med de nye fællesskaber, man afprøver i Sammen om børn. Programmet har nemlig klare snitflader til det fire-årige projekt, der netop går ud på sammen med forældrene at samskabe meningsfulde fællesskaber, der skal bidrage til tryg tilknytning, og derigennem give alle børn bedre deltagelsesmuligheder fremefter i livet.

Tina Birch, pædagogisk leder i børnehuset Birkegården, er en af dem der deltager på kurset, og hun ser en klar kobling til Sammen om børn.
- Vi har fået præsenteret nogle konkrete greb og billeder, der viser, hvad det egentlig er vi gør, når vi bruger samspillet med forældrene og deres samvær med børnene til at få øje på, hvor det giver mening at sætte ind og hvordan. I Sammen om børn gør vi i høj grad det samme, når vi med udgangspunkt i vores viden om tryg tilknytning og mentalisering finder afsættet for de meningsfulde fællesskaber, vi løbende afprøver. På den måde bidrager kurset til, at vi bliver endnu skarpere på det, vi allerede gør - blandt andet i Sammen om børn. 

Fællessang og komfortzoner 

I fællesskabets navn startede første modul med en stående fællessang, og en efterfølgende snak om, hvordan den start fungerede som ice breaker. Her fortalte flere, at de var glade for det samvær fællessangen skabte, men at det også samtidig var udfordrende, at skulle stå og synge en sang ved siden af nogen, man ikke kender. 

De tilbagemeldinger gav underviseren anledning til at italesætte, at forældre på tilsvarende vis kan opleve at komme ud af deres komfortzone i mødet med de små og store forældrefællesskaber, som de i Sammen om børn løbende bliver inviteret ind i - også selvom det har til formål, at skabe et godt afsæt for et videre forløb. '

Konklusionen blev, at man med fordel kan holde sig opmærksom på den usikkerhed eller følelse af ubehag, der let kan opstå hos forældrene i mødet med det ukendte, og derudfra imødekomme usikkerheden på en måde, der stadig giver mulighed for udvikling. 

Fremover

Det næste halve år skal de pædagogiske ledere arbejde endnu mere med de enkelte strenge. Både i videomateriale, øvelser og diskussioner på kurset, men også i hverdagen med forældrene, hvor de skal implementere nogle af elementerne i strengene, og gennem supervision og dialog reflektere over de erfaringer, de får ud af det.