Hjem

Fællesskaber og deltagelse

Under projektperioden blev der i Sammen om børn udviklet fire nye former for fællesskabsformer, som understøtter projektets mål om at styrke barnets trygge tilknytning, trivsel, udvikling og deltagelse. Fællesskabsformerne blev udviklet gennem prøvehandlinger med afsæt i indhentede perspektiver fra forældre og kompetenceudvikling omkring tilknytningsteori, mentalisering og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Herunder beskrives de fire fællesskabsformer nærmere.

Babycafé

En Babycafé er et fællesskab, hvor den samme gruppe af forældre og børn, der endnu ikke er startet i vuggestue, inviteres til at deltage i et fællesskab med andre forældre i samme situation og med pædagogisk personale i barnets kommende børnehus.

Omdrejningspunktet til samlingerne i Babycaféen er lege og aktiviteter, som kan være med til at understøtte tryg tilknytning.

Gentagelse og systematik er afgørende for at få skabt tillidsfulde relationer i et fællesskab og opnå effekt ift. tryg tilknytning. Derfor skal gruppen af forældre og børn have mulighed for at mødes ca. 4 gange inden start i vuggestuen.

 

Fællespraksis med forældre

Fællespraksis med forældre betyder, at forældre inviteres ind i praksis til at deltage i et fællesskab. Fællespraksis kan både være:

a) et lille fællesskab som består af en forælder eller et forældrepar, deres barn, pædagogiske personale og eventuelt de andre børn på stuen. Her inviteres forældrene til at være en del af praksis, hvor I og de gensidigt kan dele viden og erfaringer gennem praksislæring, med det formål at understøtte en tryg tilknytning i forældre/barn relationen.

eller

b) en gruppe af forældre der inviteres ind til at lave aktiviteter sammen med deres børn; eksempelvis et motorikfællesskab, et biblioteksfællesskab eller et fællesskab med Theraplay-inspirerede lege som omdrejningspunkt.

For både version a) og b) gælder det, at praksislæring er omdrejningspunktet. Det betyder, at forældre og pædagogisk personale er sammen i praksis om barnet/børnene, hvad end der er tale om at a) forældrene deltager fx 4 gange i børnehusets daglige praksis med samling, spisning eller lignende eller om b) en gruppe med fokus på fx dialogisk læsning eller Theraplay-lege.

Omdrejningspunktet for begge versioner er lege og aktiviteter, som kan være med til at understøtte tryg tilknytning.

Gentagelse og systematik er afgørende for at få skabt tillidsfulde relationer i et fællesskab og opnå effekt ift. tryg tilknytning. Et Fællespraksis med forældre-forløb strækker sig over 3-5 gange.

 

Salonfællesskab

Et Salonfællesskab er, når den samme gruppe forældre inviteres ind i et fællesskab omkring aktiviteter, som ikke er en del af børnehusets almindelige praksis.

I et Salonfællesskab mødes den samme gruppe af forældre ca. 4 gange. 1-2 af gangene foregår som en samtalesalon kun for forældre, hvor man kan tale om ting, der er svære eller udfordrende ting, der aktuelt røre sig hos forældrene. De emner, som har været drøftet i samtalesalonen, omsættes til indhold i 2-3 gange legesalon, hvor børnene også deltager. 

Omdrejningspunktet for fællesskabet er metodiske lege/aktiviteter, som kan være med til at understøtte en mere tryg tilknytning i forældre/barn-relationen.

Gentagelse og systematik er afgørende for at få skabt tillidsfulde relationer i et fællesskab og opnå effekt i forhold til tryg tilknytning. Derfor skal gruppen have mulighed for at mødes ca. 4 gange i et forløb.

 

Sammen om børn-pakken (SOB-pakken)